print

Vil du arbejde med bøger?

Vil du arbejde med bøger og vidensformidling? Så bliv praktikant hos Roskilde Universitetsforlag og Samfundslitteratur.

 

Som praktikant arbejder du tæt sammen med forlagenes travle og uformelle redaktion – og du skal være parat til både det sjove og det mindre sjove.

 

Et praktikophold er typisk på 3-6 måneder.

 

Dine opgaver bliver især:

- ansvar for to bogprojekter og medspiller på andre igennem hele en bogs tilblivelse.

- vurdering af nye manuskripter.

- markedsføring af et par bøger, inkl. pressearbejde.

- research, fx billedresearch.

- korrekturlæsning og andet redaktionelt arbejde.

 

Vi forventer, at du:

- er interesseret i forlagsbranchen.

- kan sætte korrekt komma.

- er iderig og hurtig til at sætte dig ind i nye områder.

- kan sige til hvis vores krav og ideer ikke passer til dine forventninger.

 

Det er en fordel hvis du har erfaring med tekstarbejde og redigering.

 

Arbejdstid: 37 timer/uge.

 

Har du spørgsmål til praktikansættelsen, er du velkommen til at kontakte redaktør Thomas Bestle på tlf. 38 15 38 83.

 

Kortfattet skriftlig ansøgning inkl. CV sendes til Thomas Bestle pr. e-mail eller på adressen:

 

Roskilde Universitetsforlag

Rosenørns Allé 9

1970 Frederiksberg C

 

Læs hvad vores tidligere praktikanter synes om deres praktiktid.