Centralt fastsatte læreplaner i daginstitutionerne ses af nogle som en styrkelse af det pædagogiske arbejde. Men samtidig er der i dansk børnehavetradition en udbredt mistro til voksenstyret pædagogik og skolepræget undervisning. Læreplaner i børnehaven - Baggrund og perspektiver åbner denne diskussion på en måde, der rækker ud over spørgsmålet for eller imod læreplaner. Her indkredser og dokumenterer en række pædagogiske forskere historiske, sociale, pædagogiske og læringsmæssige konsekvenser af indførelsen af læreplaner for børnehavevirksomhed. Forfatternes overvejelser lægger først og fremmest op til kritisk refleksion over udgangspunktet for sådanne planer, og hvad de kan føre til.
Artiklerne belyser bl.a.:
Hvilke overordnede pædagogiske forestillinger der ligger bag læreplaner
Hvordan læreplaner kan forandre børns læring i børnehaven
Læreplaner set i relation til andre børnehavepædagogiske strømninger
Om læreplaner kan forventes at have samme betydning i skole og i daginstitution
Læreplaner og sociale udskillelsesprocesser i børnehaven og i samfundet som helhed
Bogen henvender sig til politikere, pædagoger, studerende på seminarier og universiteter, lærere og uddannelsesplanlæggere samt andre med interesse for børnehavevirksomhed.
|